Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Biblioteket

Skolebiblioteket er stort og lyst bibliotek med læsetrappe, bibliotekstorv, arbejdsplads, søgemaskine, infoskærm og sofagrupper. Beholdningen af letlæsningsbøger er lixet og står placeret i bogkrybber efter læsbarhed og emneinddeling. Skolebibliotekets fagbøger står ligeledes i bogkrybber, så bøgerne er lette at finde og få øje på. På bibliotekstorvet finder man gallerihylder med nye bøger, hvilket giver mulighed for at følge med i nye serier & ny litteratur. Hvis man har lyst, kan man aflægge et bogønske i bibliotekstorvets postkasse. 
 
Der er løbende udstillinger af enten elevprodukter, årets højdepunkter samt traditioner, forfatterskab, udvalgte genre eller andet. 
  
Skolebiblioteket er bemandet i løbet af skoletiden efter en plan, der laves i samarbejde mellem lærerne og personalet på skolebiblioteket. Hver klasse fra 0.-6 årgang har en fast udlånstid. Her samles eleverne på læsetrappen til formidling, præsentation af nye bøger eller høre om kommunens kulturtilbud. I udlånstiden har eleverne også mulighed for at få hjælp til at finde bøger til fritid- og sproglæsning og til brug i undervisningen. Det forventes, at klassens lærer indgår aktivt, sammen med skolebibliotekaren, i at hjælpe klassens elever i at finde litteratur.  
Biblioteket betjener alle skolens elever, lærere og pædagoger. 
 
Lånetiden er en måned. Der udskrives løbende hjemkaldelsessedler og skolebibliotekaren har et tæt samarbejde med klassens lærer om opfølgning på eventuelle for gamle bøger. Man har mulighed for selv at tjekke udlån ved benyttelse af nedenstående vejledning. Ved bortkomne og ødelagte bøger er eleven erstatningspligtig. 
  
Biblioteket har ansvar for bestilling og indsamling af materialer. 
  
Biblioteket er desuden med til at udvikle og afholde forskellige aktiviteter i løbet af skoleåret. Herunder bogæderdag, foredrag og anden åben skole aktivitet. 
KLC er desuden forankret i biblioteket. 
  
Vejledning til, hvordan man selv tjekker lån 

Gå på https://surf.cicero-suite.com   
Skriv Vestervang Skole (Viborg) 
Klik på ”Log ind” (findes på sidens venstre del) 
Klik på ”Log ind med Unilog-in”