Tilbud

A-klasserne Vestervang Skole

Overordnet formål

Alle børn i Viborg Kommune skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Formålet med specialtilbuddet er at hjælpe alle børn til at blive så dygtige, de kan. Det gør vi ved blandt andet at tilrettelægge undervisningen, så vi tager særligt hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og tilbyder en differentieret undervisning, der understøtter barnets udvikling.

A-klasserne er et specialklassetilbud under folkeskoleloven og derved folkeskolelovens formålsbeskrivelse.

Dagligdagen er en kombination af undervisning i folkeskolens fag og social træning. Al undervisning er tilpasset den enkelte elev. Der er fokus på en skoledag, hvor undervisning, trivsel samt praktisk og social livsmestring danner rammen for eleverne.

I samarbejde med forældre skabes de bedste betingelser for elevens livsduelighed, læring og trivsel, fremtidige voksenliv og livssituation.

Målgruppe

Vestervang Skoles A-klasser er et af Viborg Kommunes to tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser.

Elever henvises af et visitationsudvalg i Børn & Unge til at modtage specialpædagogisk bistand i specialklasse.

Fakta

A-klasserne på Vestervang Skole har elever i 0.-10. klasse. Der er plads til ca. 18 klasser med 5-8 elever i hver.

I indskolingen og på mellemtrinnet kan eleverne opleve at være blandet på tværs af klassetrin. Ved start af 9. klasse sammensættes eleverne i klasser, så de er på samme klassetrin. 

A-klasserne ligger på egen matrikel i umiddelbar forlængelse af almenskolen. Der benyttes faglokaler på almenskolen i både idræt, madkundskab og naturfaglige fag. Der er også mulighed for, at eleverne kan følge undervisningen i almen, hvis eleven enten fagligt og/eller socialt vil profitere af dette.

Der er mulighed for fritidstilbud på skolen.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med PPR og rådgivere under Børn & Unge omkring den enkelte elev, som bidrager til at skabe de bedst mulige betingelser for alle elevers læring og trivsel.

Pædagogisk grundlag

Undervisningen i A-klasserne tager afsæt i folkeskolens fagrække. Der undervises som udgangspunkt i alle folkeskolens fag. Undervisningen er tilpasset den enkelte klasse og den enkelte elevs faglige og sociale færdigheder og forudsætninger for deltagelse. Det betyder, at undervisningen er differentieret og graden af fælles undervisning er tilpasset den enkelte klasse og den enkelte elev. Derfor kan elever i en klasse have forskellige skemaer.

Med afsæt i elevernes forudsætninger, og i samarbejdet mellem skole og hjem, afgøres det nærmere, hvilke afgangsfag det er hensigtsmæssigt, at eleverne skal til prøve i.

Specialtilbuddet samarbejder efter behov med understøttende funktioner fra kompetencer, der kan bidrage til at øge den enkelte elevs deltagelsesmuligheder. Det gælder fx:

• PPR
• sagsbehandlere
• læringskonsulenter
• logopæder
• fys/ergo-terapeuter
• sundhedsplejen
• forebyggelsesteamet

Vi arbejder ud fra en autismepædagogisk tilgang, og vi er solidt funderet fagligt og professionelt med en bred viden om autisme og øvrige relevante diagnoser. Vi vægter, at det pædagogiske personale er uddannet indenfor ”Autismepiloten.”

Vi arbejder med ‘Low arousal’ som en professionel pædagogiske tilgang. Vi praktiserer individuelle samtaler med eleverne ud fra behov. Der anvendes forskellige samtaleteknikker ud fra en vurdering af elevens behov. F.eks. tegneseriehistorier, sociale historier, motivationsundersøgelse, ”Lets visualize” og pædagogisk sandplay, som redskaber, der støtter den enkelte elev og skaber en fælles forståelse for hinanden.

Vi anvender pædagogiske redskaber, blandt andet med det formål at:

• kompensere for elevernes anderledes måde at mentalisere og begribe verden på
• kompensere i forhold til elevernes sensoriske udfordringer
• hjælpe til forudsigelighed og begribelighed
• støtte elevernes overblik og hukommelse
• støtte elevernes behov for struktur og forudsigelighed (for at mindske

              overbelastning og stress.)

• generelt reducere i overbelastning og stresssymptomer
• frigøre kognitiv kapacitet, så eleverne i større grad kan fastholde fokus på læring og udvikling i det faglige og sociale fællesskab
• støtte elevernes selvstændighed og oplevelse af at være selvhjulpne.
   

Derfor vil følgende f.eks. være at se i klasselokalerne:

• Visuelle dagsprogrammer, der med piktogrammer viser elevernes program for dagen og den enkelte lektion.
• Stemmeskalaer, der støtter eleverne i at afkode hvilket stemmeleje, der passer til konteksten.
• Time-timere, der blandt andet understøtter elevens eksekutive funktioner, hvilket har en positiv betydning for elevens stress- og frustrationsniveau. Vi anvender time-timere som tidsmarkører i både strukturerede og ustrukturerede kontekster (eks. fri leg).
• Batteri-modellen, der støtter eleverne og personalet til at blive bevidste om, hvad der dræner og modsat fylder eleverne med energi, samt visuelt viser elevernes aktuelle energiniveau.

Vi arbejder teambaseret omkring eleverne og sætter vores forskellige kompetencer i spil, både som pædagoger, lærere og ledere. Vi vægter at have nærværende og tilstedeværende voksne, fra eleverne ankommer om morgenen, og til de tager af sted igen om eftermiddagen.

I A-klasserne møder vi alle elever der, hvor de er. Det gør vi ved at:

• arbejde ud fra deres forudsætninger
• have en ressourcefokuseret tilgang
• have fokus på, at eleverne altid arbejder hen mod at være selvstændige, yder det, de kan og tror på deres egne evner.

Opstart på skolen

Skolen modtager besked fra visitationsudvalget om, at en ny elev er visiteret. Skolen tager derefter kontakt til forældrene. Inden skolestart afholdes et møde med forældre og eventuelt tidligere skole inden eleven begynder. Formålet med mødet er at sikre, at skolestarten bliver så god som mulig.

Der laves altid en opstartsplan, som er tilrettet den enkelte elevs muligheder og behov. Nye elever inviteres på besøg inden opstart, så de både har mødt kontaktperson og set skolens rammer og faciliteter inden opstart. For mange elever er det f.eks. vigtigt at have set både klasselokale og placeringen af eget bord inden opstart.

Dagligdagen

Skoledagen er fra 8:00-13.15/14.00 afhængig af ugedag og klassetrin. Der arbejdes altid med individuelle ugeplaner ud fra klassens skema, så skoledagen er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og muligheder.

SFO eller Klub tager over efter skoletid, og har åbent til klokken 17.00.

Skoledagen tager udgangspunkt i en genkendelig og struktureret hverdag. Vi anvender en høj grad af visuel støtte, konkrete anvisninger, konkrete materialer samt tydelig guidning. Hverdagen er kendetegnet ved forudsigelighed, eksempelvis ved brugen af ”De 10 H’er”. Der er fast morgenrutine og dagsskemaer for alle elever.

Der er fokus på social træning og livsmestringsstrategier, hvilket omfatter aktiviteter som f.eks. bagning, spil og ture ud af huset. Derudover trænes kommunikation, deltagelse samt at forstå og aflæse kropssprog.

Alle elever har socialfag på skemaet. Her har vi fokus på, at eleverne skal lære at se sig selv som en del af en klasse og forstå, hvordan deres handlinger og deltagelse har betydning for fællesskabet. Samtidig er der fokus på, at der gives plads, rum og tid til, at eleven kan trække sig, når der er behov for det. I socialfag arbejdes der med almindelige sociale omgangsformer, spilleregler og normer, så eleverne klædes på til at kunne indgå i sociale fællesskaber.

Undervisning i ADL (Almindelig Daglig Levevis) og læring af sociale kompetencer indgår som en del af socialfag og øges i takt med, at eleverne bliver ældre. Læring og erfaringer fra socialfag overføres også til aktiviteter i frikvartererne og pauser i løbet af dagen.

I skolefagene tilrettelægges opgaverne og aktiviteterne i et tilpasset tempo, så eleverne gradvist udvikler sig fagligt. For nogle elever ender undervisningen ud i dele af afgangsprøverne i 9. klasse, mens andre elever har fokus på livsduelighed og sociallæring.

I 9. og 10. klasse er der fokus på overgangen til anden uddannelse efter A-klasserne. Derfor arrangeres uddannelsesbesøg på forskellige uddannelser inden for specialtilbud, såvel som alment. Der er også mulighed for at komme i brobygning på andre relevante uddannelser.

I faget ”brobygning” i 10. klasse arbejdes der med forskellige uddannelsesmæssige retninger, som peger ind i valg af uddannelse samt forberedelsen af de forskellige uddannelsesbesøg, for at det bliver en god oplevelse for den unge. Alt dette er tilrettelagt på en måde, så den unge får de bedste forudsætninger for at blive klar til skiftet til anden uddannelse efter A-klasserne.

Skole-hjemsamarbejde

Forældrene er de vigtigste mennesker i børn og unges liv. Samarbejdet med forældrene har derfor stor betydning for børnenes trivsel og læring. Skole og hjem har løbende kontakt på AULA, via Meddelelsesbogen i Meebook og til skole-hjemsamtaler.

Hver elev har en kontaktperson, som har den primære kontakt mellem skolen og hjemmet.

Der afholdes forældremøder hvert år. Der afvikles individuelle skole/hjem samtaler i løbet af skoleåret. Ved samtaler i 9. og 10. klasse deltager uddannelesvejleder.

Fritidsdelen/SFO

I A-klasserne er der tilknyttet SFO for 0. til 3. klasse og klub for 4. til 10. klasse. SFO og klub foregår i forlængelse af skoledagen og i de lokaler og faciliter, som eleverne kender. Eleverne har mulighed for at være sammen på tværs af klasser. Aktiviteterne planlægges af pædagogerne.

Èn gang i måneden er der klubeftermiddag (A’klub) for skolens ældste elever.  Målet er, at de unge ved deltagelse i A’klub-aktiviteterne trænes til et ungdomsliv, hvor der er mulighed for at få kontakter og måske venskaber. I A’klub er de sammen med andre unge med tilsvarende udfordringer og i en ramme, hvor personalet er med til at skabe forudsætninger for succes.

Skoleplacering

(visitation/revisitation)

Børnene skoleplaceres løbende efter afgørelse i visitationsudvalget i Børn & Unge i Viborg Kommune.

Det vurderes en gang om året om specialtilbuddet stadig er det rette undervisningstilbud. Vurderingen foregår i samarbejde mellem skole, forældre, PPR og evt. distriktskole. Forældre partshøres i forbindelse med afgørelsen.